Tarp-familien dukker op i Ølgod år 1700.
Kilderne er mange, men for overskulighedebns skyld kun vist de vigtigste.
Historie.
Historisk info om Strellev sogn.
Strellevs historie.
Lindbjerg.
Lindbjerg gårde.
Rytterdistrikt.
Diverse kilder.
Bøger mv.
Nørre Horne Herred. H.K. Kristensen.
Øster Horne Herred. H.K.Kristensen.
Træk af Strellevs Historie. Anton Andreas Olesen.
Ølgod Sogns Gård- og Slægtshistorie. Tage Olesen.
Brejls afskrift af Tingbøger fra Ribe.
Andre opslag.
Adkomster Strellev Professor Susanne Vogt.
Adkomster Strellev Lektor Peder Gammelgård.
Adkomst1546 Link.
Lindbjerg Hovedgård.
Historisk oversigt.
Tarp kommer af ordet Dorf, lille by, og der er utroligt mange steder i Danmark, der bærer dette navn. Den mest kendte Tarp er vel Tarp ved Esbjerg, men der er også i det område vi ser på en Tarp syd for Ringkjøbing Fjord, en Tarp i Strellev sogn (Nørre Horne) og altså i Ølgod.
Christen Christensen af Ølgod og mulige aner til ham var en gåde. Der kom pludseligt et gennembrud, da kassebøger for 1. Jyske Nationale Rytterregiment, oprettet 1670., dukkede op, samt div. retsprotokoller.
Billederne viser Frederik d.4.(Store Nordiske krig) og Frederik d.6.(landboreformerne)
Tarp- familien finder vi år 1700 i Ølgod. Før det bl.a. Varde, Lyne, Kærgården nord for Strellev kirke og Nørtarp der ligger mellem Strellev og Ølgod.
Hvis man vil have indsigt i Tarp-familiens vilkår i 1600/1700- tallet er det helt nødvendig med indsigt i historiske fakta. Her et kort rids fra historiens vingesus i vilkårlig rækkefølge:
⦁ kirkebøgerne fra Strellev og Ølgod sogne er let tilgænglige for 1700- tallet. Til gengæld er den vigtigste kilde til studier nemlig arkiverne fra Lindbjerg Hovedgård brændte. Givtige før den tid og på den egn vi befinder os i er næsten kun skifte- og retsprotokoller.
⦁ præsten i Strellev/Ølgod hed 1695-1722 Jens Christensen Broch, 1722-24 Morten Caspar Jochumsen Wulfsburg, 1724-1726 Christen Thomsen Lund, 1728-1782 Ude Sørensen Haar og derefter Hans Pertou.
⦁ 1600- tallet er næsten en stor krig og egnen (Ølgod og Strellev sogne) er hærget af fremmede tropper. Gårde nedbrændte (1650,- den for Danmark fatale Torstenson krig) mm., dvs. nogle fæstegårde var brandtomter uden kvæg. Oveni kommer så Store Nordiske krig ca. 1700 til 1720.
⦁ fattigdommen på egnen er stor. Mange bor i jordhytter, og børnedødligheden enorm. Det har undret mig lidt, at der kom flere drengebørn til dåb end pigebørn, hvad også undrede præsten. Bols i bl.a. Ølgod var jordhytter gravet ind i skrænter. Fra ca. 1700 hedder Tarp i Strellev overvejende Katrebel. Når der nu tales om Tarp er derfor underforstået Nørtarp. Gården Nørtarp kaldes også Bakken.
⦁ auktionen over Lindbjergs bøndergods den 20. Oktober 1785 ændrede hele gårdstrukturen i Strellev og Ølgod. Bl.a. Tarpgaard er en udflyttergaard,- navnet eksisterer, men gården ligger et helt andet sted.
vi er under enevælden, hvor kongen er enerådig,- heldigvis er der tale om dygtige konger i 1700- tallet. Adlen er kuet og fattige (faktisk forsvinder flere hovedgårde på egnen i denne tid). Ikke desto mindre er præsten, den 2. overmyndighed på egnen uhyre respektfuld overfor beboerne på Lindbjerg Hovedgård, hvad man ikke kan sige i relation til de ca. 150 andre beboere i Strellev og de ca. 300 i Ølgod.
⦁ fæsterne betalte tiende til kirken og landgilde til til Lindbjerg. Når staten skulle kræve penge ind skete det ved kop-, kvæg- og/eller ildstedsskat.
⦁ bønderne skulle møde til hoveri på Lindbjerg og det mest hadede blandt bønderne var,når de skulle træne til soldater om søndagen. Danmarks hære på den tid bestod til dels af bondesoldater og dels af professionelle(især tyskere). De professionelle blev udstationeret på landet i fredstid. Det sidste gav fæstebønderne lidt penge, men disse landsknægte skabte megen uro og mange horeunger, for at bruge præstens ord.
⦁ man kunne købe sin gård fri for fæste og blive selvstændig, men det var ikke mange forundt. Det var dog sådan, at herremanden oftest hjalp fæstebønder i nød for ellers gik det ud over ham selv
⦁ efter store Nordiske Krig kom landbrugskrisen, ingen ville i fredstid købe dansk korn, hvor man kunne få bedre korn andre steder fra, - den var elendig. Fæsterne kunne ikke betale Deres landgilde og ville i stort tal gerne forlade fæstegårdene. Men den gik jo ikke, så man indførte stavnsbåndet, så fæstere og Deres sønner til op i tyverne ikke kunne forlade gårdene
⦁ Nørtarp, Tarp, Strellev og Ølgod var byer. Dette betød, at oftest 7- 8 gårde lå i en klynge og at man dyrkede jorden i fællesskab. Omkring lå så huse, hvor de jordløse boede. Disse kunne dog have dyr på det fælles overdrev. Nogle steder som i Ølgod kom der så håndværkere og slog sig ned eller fæstere tog et håndværk op. Mellem de jordløse og gårdmændene har vi husmænd med en smule jord.
⦁ markerne var gennem århundreder splittet op i små enheder grundet de gik i arv. Det blev de ved med at være indtil en herremand opkøbte disse arvelodder og samlede ejendomsretten og her var herremændene på Lindbjerg meget aktive. Et eksempel på en smal mark er en 30 tønder lang stribe, der gik helt fra Tarpgård til Nørtarp. En anden del af denne mark, lige så stor, tilhørte præsten.Det lyder af meget, men udbyttet var mellem 2 og 3 gange den nødvendige udsæd.
⦁ i slutningen af 1700 tallet kom så Landboreformerne! Vi er i en fattig sandet egn, men bønderne, der i høj grad med statens hjælp blev selvstændige efter 1780 startede her landets første andelsmejeri, nemlig Hjedding !
⦁ de fleste kvinder stod svagt, der var et stort kvindeoverskud efter krigene. Nogle havde dog været så ”heldige”, at de overtog mandens fæste ved hans død og de klogeste har nok undladt at gifte sig igen, hvad herremanden var ligeglad med. Til gengæld fik de deres sag for i kirken, hvis de fik uægte børn. Det var dog ikke så slemt, hvis de kunne udlægge en som barnefadder. Det kunne jo være en dragon, der måtte rejse til Kbh.
⦁ kvinder i almuen døbes konsekvent fars navn + datter. I bedste fald giver kirkebøgerne et fingerpeg om, hvilken slægt de tilhører ved at give et stednavn eksempelvis Christiansdatter af Agersnap. Når hun så er gift omtales hun kun som mandens kone.
Mænd hedder som udgangspunkt f.eks. Jens Christensen, 1. søn Christen Jensen, 1. søn igen Jens Christensen osv. Dog kunne man skifte helt navn til navnet på en man ser op til (man tror på sjælevandring siges det). Man kunne også tage navn efter et sted, eksempelvis Christen Tarp eller Christen Halllum eller Chtisten Vallund (samtidige i Ølgod sogn) . Også efter et erhverv. Der kom først en effektiv navnelov for ikke adelige 1857.
⦁ Ølgod og Strellev havde ingen skove så bygningstømmer var dyrt.
⦁ Ølgod og Strellev havde fælles kirkebøger frem til ca. 1730. De havde fælles præst i 1600- 1700 tallet,- præsten boede i Ølgod og ernærede sig delvist ved at drive en gård eller to i fæste. Kirker var privatejede.Strellev kirke er i tiden et anneks til Ølgod Kirke. De stammer begge fra 1200-tallet tallet.
⦁ Ølgod ligger i Øster Horne og Strellev i Nørre Horne Herreder, dvs. retskredse.
⦁ ryttergodser er godser, der delvist skulle brødføde bondehæren . En forståelse af, hvad et ryttergods er er ret så vigtig for at få indsigt i Tarp- familiens vilkår og relationer fra ca. 1650 til 1700! I forbindelse med ryttergodserne opstår de såkaldte rytterskoler, på hvilke folkeskolerne bygger
Billederne viser en oversigt over fæstebønder på Lindbjerg 1705.
